certificering-begreb

Har du styr på begreber, mærker og certificeringer?

Eco – Økologisk – Naturlig – Bæredygtig – Svanemærket – Allergicertificeret – kom med en guide, tak!!

Når vi snakker hudpleje, bliver der i dag brugt en masse forskellige begreber, mærker og certificeringer. Jeg kan godt forstå det er svært at finde op og ned i hudplejeverdenen.

Vi går rigtig meget op i at købe det rigtige til vores hud, som også er det rigtige for vores krop og produkter der ikke skader og ødelægger vores miljø.

Jeg vil prøve at hjælpe dig lidt, og gøre det lidt mere spiseligt at forstå de forskellige begreber der bliver brugt. Jeg har derfor lavet en guide til dig.

Guide – hvad betyder de forskellige begreber:

Økologisk

– ingredienserne er dyrket efter de økologiske principper. Det betyder ingen sprøjtemidler og kunstgødning er blevet brugt.

– Mindst 95 % af ingredienserne skal være økologiske – bortset fra vand.

 

Naturlig

– Dette vil sige produktet primært indeholder ingredienser fra naturen som planteolier og mineraler.

– Det kan også være ingredienser udvundet fra naturen og efterfølgende kemisk modificeret.

 

Bæredygtighed

– Bæredygtighed har ikke noget med produkternes indhold eller deres virkemåde at gøre. Bæredygtighed betyder at produktet er produceret under de bedste betingelser for mennesket og miljøet. Både nu og i fremtiden.

Kilde: Miljøstyrelsen

Nu har vi fået et overblik over begreberne – men hvilke mærker er det så, vi skal gå efter og hvad står de for?


Svanen og EU-Blomsten

Mærkerne er din garanti for, at produktet er blandt de mindst miljøbelastende indefor sin kategori – lige fra udvinding af råstoffer, produktion, til brugen og bortskaffelse af produktet.

 

Den Blå Allergikrans

Den Blå Krans sikrer, at produktet er allergivenligt og ikke indeholder hverken parfume, farvestoffer, optisk hvidt, formaldehyd, produktsminke eller andre unødvendige stoffer.

 

Allergi Certified

Det internationale allergimærke sikrer, at der ikke er kendte allergener eller allergifremkaldende konserveringsmidler i produkterne. Produkterne er desuden 100 % fri for parfume.

 

 

Ecocert

Den franske certificering sikrer, at mindst 95 % af ingredienserne er naturlige, og mindst 10 % er økologiske. Produktet må heller ikke indeholde parabener, syntetisk parfume eller syntetiske farvestoffer.

 

Parabener

Vi kan ikke komme udenom dem. Vi kender alle ordret – parabener. Dog har jeg mødt mange der egentlig ikke ved, hvad de her ‘parabener’  er og hvorfor vi alle skal være så bange for dem.

Parabener er konserveringmidler. Konservering bruges for at undgå bakterie- og svampevækst samt nedbrydning af produktet.

Parabener er blevet brugt i kosmetik i mere end 60 år. De er dermed nogle af de mest veldokumenterede konserveringsmidler på markedet – i modsætning til flere nye konserveringsstoffer, som vi ikke kender.

Debat og usikkerhed!

Der er opstået en del debat omkring paraberener. I den forbindelse er det vigtig, at kende forskellen på parabenerne og deres forskellige virkning. Nogle er ganske ufarlige og nogle kan der såes tvivl om.

Der er blevet foretaget en vurdering af “Den Videnskabelige komite for forbrugerprodukter” og konklusionen på vurderingen lyder:

Methylparaben og Ethylparaben er helt sikre at anvende.

– Hvorimod Propylparaben, Butylparaben, Isopropylparaben og Isobutylparaben er mistænkt for at kunne have en hormonforstyrrende effekt.

Hormonforstyrrende er netop det der har startet hele debatten. Jeg tror desværre at frygten tog over så informationerne ikke blev lagret hos folk. Derfor er folk i dag ‘bange’ for ALLE paraberener, og det behøves jo faktisk ikke.

Jeg håber det hjalp dig og gave dig et bedre overblik over en lidt mere teknisk side af hudplejeverdenen!

Kilde: Astma-Allergi Danmark

DEL DETTE INDLÆG

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 10% på din næste ordre!

Når du har trykket 'tilmeld' - vil du modtage en mail fra mig, hvor du skal bekræfte din mail. Straks herefter vil du modtage din rabatkode.

Jeg vil løbende sende dig tips, nyheder og guide dig til at få nogle bedre hudplejerutiner.

 

Du kan til hver en tid afmelde dig igen.